Botanisk Have I Kolding

Botanisk Have I Kolding

Vinterkursus i økologisk køkkenhave 3. gang

Kom godt i gang med økologisk køkkenhave

Drømmer du om at dyrke dine egen friske grøntsager, men har svært ved komme i gang, så er dette kursus lige noget for dig.

Målgruppe
Kurset henvender sig til nybegyndere, der ønsker at dyrke økologiske grøntsager og prøve lykken ved at trække egne gulerødder op af jorden og servere dem for familien.

Formål
Kursets formål er at give en grundlæggende viden om økologisk dyrkning, hvordan man kommer i gang og gennemfører dyrkningen, samt erfaringsudveksling.

 

Kursets opbygning

Kurset er bygget op med teori 4 torsdage i januar/februar 2024 kl. 19-21 på KUC, Ågade 27 i Kolding. Og de der har lyst kan fortsætte i den praktiske del i Gardenhood i Geografisk have hver tirsdag fra april kl. 17-19 til august 2024.

Første kursusgang (18. januar 2024) handler det om økologiens grundlag og om hvorfor vi dyrker økologisk: klima, miljø, giftfrie fødevarer og biologisk mangfoldighed. Vi kommer ind på, at jord det vigtigste, vi har, og lærer om jordbehandling og forbedring. Det handler om fremstilling af kompost, dyregødning og grøntgødning.

Anden kursusgang (25. januar 2024) skal vi se nærmere på dyrkning af grønsager, blandingskultur, sædskifte og plantefamiliernes betydning. Vi laver en dyrkningsplan for de mest almindelige grønsager med sædskifte og blandingskultur. Vi ser på så- og plantekalender og taler om, hvordan man får succes som nybegynder.

Tredje kursusgang (1.februar 2024) handler om, hvordan man kan øge biodiversiteten i sin egen have ved selv små tiltag, der giver flere levesteder for de små væsner og mere vild med vilje. Økologisk – biologisk plantebeskyttelse. De værste skadevoldere i haven og naturens egne beskyttelsesmetoder.

Fjerde kursusgang (8. februar 2024) handler om muligheder for dyrkning i drivhus. Om forkultivering af udplantningsplanter i misbænk og vindueskarm. Vi genbesøger så- og plantekalenderen. Vi taler om frøsamling, frøbytte og frøkøb. Gardenhood præsenteres.

Pris

Kurset er gratis, men medbring evt. selv drikkelse og/eller en snack

Arrangør

Landsforeningen Praktisk Økologi´s havenetværk i Kolding i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Geografisk have

Tilmelding

Send en mail eller sms til jette.vangslev@gmail.com, 24201062

book

Dato:

01.02
abningstider-ikon

Tid:

19-21
billet

Pris:

Gratis

Sted:

KUC, Ågade 27 i Kolding