Et kursus i havedyrkning
Geografisk Have udbyder nu en kursusrække, hvor du som nybegynder i at dyrke have, kan få nogle gode råd og tips til, hvordan du går i gang og hvad, der er værd at vide undervejs.
Geografisk Haves grundlægger, Aksel Olsen var fuld af viden og passion om planter og havedyrkning. Den passion og begejstring vil vi gerne lade smitte af på dig, som skal i gang med at dyrke din have. På ”Akademiet” fremmer vi den mere praktiske del af havekulturen, så træk i handsker og havehabit og bliv klogere på havedyrkning.
Få en intro til de mange facetter af havedyrkning
Der er en stadig voksende interesse for havedyrkning, selvforsyning og ikke mindst fødevarers kvalitet og bæredygtighed. Men det kan være rart at have en basisviden, inden man for eksempel kaster sig ud i at grave et stykke af haven op til køkkenhave. Derfor kan du på Aksels Have Akademi blive introduceret til, hvordan du skal gribe havedyrkningen an.
Eva Grønkjær Lyngesen fra Geografisk Have er underviser og ved udvalgte emner, får vi besøg af forskellige eksperter. Der gives udførlig introduktion hver gang.
Onsdage fra kl. 15-16
Aksels Have Akademi består af små kurser af en times varighed, som tager dig godt omkring havedyrkningens vigtigste emner. På kurserne kan du bl.a. lære om pleje, beskæring, gødning, vanding, køkkenhave og mange andre ting.
Program
Alle kurser foregår på onsdage kl. 15-16
12. april: Stauder og krydderurter
V. Eva Grønkjær Lyngesen fra geografisk Have
Lær, hvordan du skaber de bedste forhold for dine krydderurter og stauder.
Køb billet
19. april: Køkkenhave
V. Ole Dall fra Gardenhood
Ole Dall fra Gardenhood ved en masse om at dyrke økologisk køkkenhave. Få en god basisviden om, hvordan du skal gribe køkkenhaven an for at få det bedste udbytte.
Køb billet
3. maj: Roser – beskæring og pleje
V. Niels Melballe fra Geografisk Have
Vil du gerne have smukke roser år efter år, er det en god idé at vide, hvad du har med at gøre. Denne lektion foregår i Rosenhaven.
Køb billet
17. maj: Indsamling af frø
V. Nicoline Hagen fra Samsø Frø
Hvis du gerne vil have de samme blomster år efter år, kan du med fordel samle og gemme frø til næste sæson. Sådan sikrer du dig en smuk blomsterhave til glæde for dig selv og havens insekter år efter år.
Køb billet
31. maj: Vanding, gødning og jorddække
V. Eva Grønkjær Lyngesen fra geografisk Have
Hvordan sikrer du, at dine planter har de bedste forhold for at gro? Pleje af jorden er vigtig og afhænger i høj grad af, hvilke planter du har.
Køb billet
14. juni: Lugning og pasning af haven generelt
V. Eva Grønkjær Lyngesen fra geografisk Have
Lær, hvordan du smartest holder styr på ukrudt og utøj.
Køb billet
Sted: Væksthuset i Geografisk Have, eller et andet sted i haven, som har relevans for emnet.
Pris: 50 kr./pr gang.