16. oktober 2020 //  Snitteværksted

Kunne du tænke dig at lære at snitte? Så tag med til snitteværksted i Geografisk Have! I Væksthuset har vi lavet et hyggeligt snitteværksted for børn og voksne. Med god instruktion og vejledning kan du nemt nå at snitte en smørekniv eller ske. Alle er velkommen uanset erfaring. Vi har børnevenlige knive samt flot og friskt træ parat til dig. Medbring evt. din egen snittekniv.

Praktisk info

Workshoppen foregår i Væksthuset, som kan være køligt på denne årstid, tag lunt tøj på/med. Vi har desuden rigeligt med tæpper til udlån. Medbring evt. en madpakke og lidt at drikke.

Sted: Væksthuset.
Tidspunkt: kl. 11-15.
Tilmelding: Ingen tilmelding. 
Pris: 50 kr. når der er betalt entré til haven. Børn har gratis entré.


Havens Café Lykkefund er åben alle weekender i oktober og hele efterårsferien.