Bronzeblad

I de forløbne uger er der en bestemt plante i Geografisk Have, som jeg konsekvent er blevet udspurgt om på mine rundvisninger. Det er bronzeblad eller Rodgersia podophylla, som er plantens botaniske navn. Her i foråret er den måske også allerflottest med de mange bronzefarvede blade, der vælter op af jorden.

Store, smukke blade

Bronzeblad kommer fra Japan og Korea, men findes også i Kina, hvortil den dog formentligt er indført. Her vokser den i skovlysninger og ved bredderne af åer og vandløb. Dens store smukke blade er mørke og har især i foråret en bronzeagtig farve, som også er det, der har givet den det danske navn. Bronzeblad er opkaldt efter den amerikanske Admiral John Rodgers. Han var leder af den ekspedition, der første gang indsamlede og fik planten indført til USA og Europa. Heraf også plantens botaniske navn Rodgersia efter admiralens navn.

Skygger for ukrudt

Bronzeblads store smukke løv har et eksotisk udseende, og når den er vokset helt ud, er den næsten en meter høj. Planten kan dække store arealer fuldstændig, hvilket stort set overflødiggør lugning for ukrudt. Tidlige forårsløg er en fin kombination med bronzeblad. Det passer nemlig fint med, at de bladene vokser sig store og dækker over løgvæksterne, netop som disse skal til at afblomstre og visne ned. Da bronzeblad bliver så stor, skal man dog være forsigtig med at placere den sammen med mindre stauder. Den er bedst solitær, gerne som bund under træer, eller ved siden af oprette buske som pibeved eller kornel. Bronzeblad skal have en fugtighedsbevarende jord og helst stå i halvskygge. Dog må den gerne få lidt lys og sol i løbet af dagen, da det er med til at fremme den mørke farve i bladene.

Flere arter på markedet

Hvis du køber en bronzeblad-staude, skal du være opmærksom på, at der findes flere arter på markedet, som alle går under navnet bronzeblad. De har dog ikke alle sammen den smukke mørke farve eller dækker jordbunden lige godt. I Geografisk Have kan du se bronzeblad under Kejsertæet til venstre for hovedindgangen, i Syvdalens Japanafdeling og i Koreaafdelingen ved hovedstien.    


Af Niels Melballe
31. maj 2022 | HaveblogNYHEDER

FacebookTwitterLinkedInEmail

Læs flere interessante klummer om naturens vidundere her.