Årskort

Et årskort giver mulighed for at komme lige så tit du/I ønsker i Geografisk Have. Det gælder også til udvalgte særarrangementer som f.eks. de store markeder som Plantemarkedet, Bæredygtigt Julemarked og Skt. Hans.

Haven er åben alle dage året rundt. I sommerhalvåret fra 1. april til og med efterårsferien i uge 42 betales normal entré alle dage. I vinterhalvåret betales en reduceret vinterentré og kun i weekenderne. I hverdagene er der om vinteren gratis entré.

Find vores åbningstider og priser her.

Ved fremvisning af årskort i havens reception må det forventes, at man også skal vise legitimation efter som årskortet er personligt.

Giv et årskort i gave

Et årskort er den perfekte gave til dig selv eller en du holder af. Det er gaven der bliver ved med at give, og gaven som med garanti vil blive husket.

Med et årskort til Geografisk Have får du et hel års oplevelser og mulighed for at komme ud og nyde den skønne natur. Oplevelser kan skabe glæde, uforglemmelige minder og hyggelige fælles stunder med børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller bedste ven.

Skal du bruge et årskort som julegave, skal det bestilles senest søndag den 18. december til afhentning i receptionen. Bestil senest den 11. december, hvis det skal nå frem med posten inden jul.

Dit årskort købt gennem Place2book vil ligge klar til dig i havens reception. Ønskes det fremsendt med posten, kan det lade sig gøre efter nærmere aftale – kontakt os på info@geografiskhave.dk.

Årskort inkl. særarrangementer (Fx. Skt. Hans, Plantemarked)

Voksne (over 17 år): 225 kr
Voksen med ledsager (indehaver + 1 gæst): 335 kr
Pensionister/studerende: 140 kr
Pensionist/Studerende med ledsager (indehaver + 1 gæst): 250 kr
Havepar (to voksne får et kort hver): 380 kr
Tai Chi (hver onsdag fra juni-august):
(= årskortpris + 200 kr for Tai Chi)
425 kr

Du får 20% rabat på din entrébillet til Koldinghus og  Trapholt ved fremvisning af dit Årskort til Geografisk Have.