3. august 2022 // Tai Chi på plænen
Tai Chi på plænen trænes for at styrke krop og sind. Det er karakteriseret ved rolige, flydende og smukke bevægelser, som styrker og smidigegører muskel- og ledgrupper. Alle er velkomne og enhver kan være med. Med åbne arme og sit gode humør underviser (Calle) Carl V. Jørgensen folk i, hvordan man med den kinesiske kampkunst kan komme i balance med krop og sind.
Tid: Hver onsdag i juni, juli og august kl. 13-14
Pris: det koster 200 kr. oveni et årskort
Instruktør: Carl Verner Jørgensen (Calle)
Henvend dig i receptionen for køb af Tai Chi træning.
Ønsker du at undersøge, om oplevelsen er noget for dig, kan du deltage 1. gang uden beregning.
Instruktør
Carl Verner Jørgensen er en erfaren instruktør, som guider dig stille og roligt gennem træningen, som handler om at fornemme og udvikle energi gennem bevægelse.
“Det handler om samvær, ro og om at få det rigtig godt.”
Tai Chi har en stor betydning for Carl Verner Jørgensen. Den glæde elsker han at dele med andre. Det sker midt på plænen i Geografisk Have i Kolding. Carl har dyrket den sport i 15 år, og han har undervist i det fri i over seks år. Kun tre gange er træningen blevet aflyst på grund af dårligt vejr.
“Det er altid godt vejr, når vi træner.”
Hvorfor træne Tai Chi?
Det styrker harmoni mellem krop og sind.
Det er aktiv meditation.
Det styrker og smidiggør kroppen.
Det forbedrer din koordinationsevne, balancen samt kropsholdning.
Det kan trænes af alle – uanset køn og alder.