28. – 29. maj // Plantemarked

Årets Plantemarked afholdes i Geografisk Have lørdag d. 28. maj kl. 10-17 og søndag d. 29. maj kl. 10-17. – Bemærk at datoerne er weekenden FØR Grundlovsdag. 

Hvad er Plantemarkedet? 

Der findes ikke noget hyggeligere end at gå på jagt efter unikke stauder, roser, liljer, løg, buske, træer, brugskunst, delikatesser og andre fine skatte til haven. Kom og gør unikke fund til gode priser og få en snak med professionelle og entusiastiske plantefolk fra både Danmark, Tyskland, Holland og Østrig. Plantemarkedet er et botanisk slaraffenland for alle haveelskere og et besøg værd alene for den gode stemning! – Vi glæder os så meget til at se jer til to skønne dage fulde af planteglæde! 

Det lyder godt! – Hvor kan jeg købe billet? 

Billetter kan med fordel købes på forhånd her: 
Køb billet til plantemarked lørdag d. 28. maj
Køb billet til plantemarked søndag d. 29. maj
Billetter sælges også i Geografisk Haves reception på selve dagen – vi modtager også MobilePay. 

Entrépriser:
Voksne: 85 kr.
Studerende: 40 kr.
Pensionister: 65 kr.
Børn under 18 år: Gratis entré

Årskortholdere og medlemmer af Geografisk Haves Venner har gratis entré. Bestil dit årskort her. 


Program

Kl. 10.00 – 17.00:          Boder med planter, kunsthåndværk og delikatesser

Kl. 11.00 – 15.00           Hestevognskørsel

Kl. 11.00 – 16.00           Musik med lirekassemand

Kl. 11.00 – 17.00:          Bind en blomsterkrans til håret ved Plantetegnerens bod

Kl. 11.30 –16.00:           Grillbod, Pandekagebod og Vin& Ølbod

Kl. 12.00 – 16.00:           Åben hus i Den Økologiske Køkkenhave (Læs mere om Gardenhood her

Kl.13.00 – 14.00:           Den legendariske Planteauktion.


Hvilke boder kan jeg besøge? 

Se listen over alle boderne i PDF’en her: 

Stadeholderliste_plantemarked 2022 opdateret 19 maj

 

Sig det videre!

Vi ved at mange gæster besøger Plantemarkedet som fast tradition. Det er vigtigt for os at få spredt budskabet om at datoen er flyttet fra Grundlovsdag til den sidste weekend af maj. Derfor vil vi være taknemmelige for, hvis du vil viderebringe informationen til dine plantemarked-partnere, så ingen går glip af årets store begivenhed 😉 

Del også meget gerne Facebook-begivenheden, som du finder her:

>> del facebook begivenhed <<

Godt at vide

  • Det kan være en god idé at tage sin egen trækvogn med til sine plantekøb.
  • Planteparkeringsområder opstilles, så du har armene fri til at gå på planteshopping.
  • Gæster er velkomne til at medbringe egne mad- og drikkevarer, men har også mulighed for at forsyne sig v. madboder eller havens hyggelige Café Lykkefund.
  • Børn og hunde i snor er velkomne.
  • Henvendelser fra gæster: info@geografiskhave.dk.
  • Henvendelser fra stadeholdere: marked@geografiskhave.dk. 

Hvorfor to dages marked? 

Det store Plantemarked, som normalt afholdes på Grundlovsdag 5. juni i Geografisk Have, vil i fremtiden blive holdt i den sidste weekend i maj. I 2022 bliver det 28.-29. maj. Beslutningen er baseret på de gode erfaringer med at holde Plantemarked i 2021, som var fordelt over 2 dage, for at tage hensyn til diverse omstændigheder vedrørende corona. Både stadeholderne og gæsterne var glade for at have meget mere plads og mere tid. Derfor afholder vi fremover Plantemarkedet i en hel weekend. Det samme vil gælde for Høstmarkedet, som igen til næste år vil være i en hel weekend.

Vil du være frivillig?

Plantemarkedet har været afholdt gennem tyve år, i samarbejde med støtteforeningen Geografisk Haves Venner – Læs mere om at blive frivillig her.

salg af planter til plantemarkedet

lupiner i trækvogn

plantebod til plantemarked i geografisk have

fuchsia busk

planteshopping