Vandgran – Metasequoia glyptostroboides //
Vandgran med det latinske navn Metasequoia glyptostroboides, er et nåletræ med en regelmæssigt kegleformet vækst. Vandgran var først kendt fra fossile aflejringer i kullag, men blev genkendt i Kina og har været dyrket i Danmark siden 1948.
Et uddødt træ?
Vandgranen blev i 1941 beskrevet som et for længst uddødt træ, der kun kendtes som fossil plante; men samme år blev træet genopdaget som et levende træ, op til 50 m højt, der voksede i Centralkina syd for fladen Yangtsekiang. Efter ekspeditioner til området i 1946 og 1947 blev frø sendt til Amerikas’ og Europas botaniske haver. Siden har det vist sig, at træet er både hårdført og hurtigtvoksende,hvorfor det i dag plantes mange steder og er et højt skattet pryd træ i haver og parker. Væksten er ret åben og smalt kegleformet. Stammen er nedtil kraftig med rødbrun, noget trævlet bark. De bløde nåle er toradede, udbredte og flade, på langskud spredte og på kortskud modsatstillede; både nåle og kort skud fældes om efteråret. Ved udspringet i maj er nålene lysegrønne; senere bliver de mørkere grønne og om efteråret inden løvfald gulrøde til mørkere brunrøde. Koglerne er små, rundagtige og udvikles kun sjældent og aldrig med modent frø her i landet.
Oprindelse/udbredelse: Vandgran gror i bakkerne i den centrale Sichuan-provins af Kina. Her optræder den dels som pionértræ i unge bevoksninger og dels i blandede nåle- og løvtræskove på mineralrig og fugtig bund.
Geografisk Have: Her finder du Vandgran i Kina
