Geografisk Have er omtrentlig 100 år gammel. Begyndelsen på anlæggelsen af den have, som vi kender i dag, påbegyndte Aksel Olsen i 1917.

Aksel Olsen, 1887-1982, dansk gartner og planteskoleejer. I 1917 grundlagde han planteskolen Brændekjærhøj i Kolding og udsendte året efter kataloger over et stort materiale, især stauder indført fra mange dele af verden, alle udsået og gennemprøvet under danske forhold. De mange planter fra forskellige verdensdele gav ham idéen til i 1925 at oprette en geografisk botanisk have, hvor planter fra samme hjemegn blev placeret under ensartede forhold. Det var starten på det vi i dag kender som Geografisk Have.

Aksel Olsen har med skovl, spade og hestespand og sit omhyggelige plantevalg formgivet en have, for at hjembringe planter og skabe stiliserede gengivelser af verden udeomkring. Disse landskaber oplever man bedst ved at vandre på nøje, planlagte stier, der præcist styrer os hen, hvor vi får de bedste kig og mest betagende overraskelser.

Kulturarv og have Aksel Olsens Geografisk Have fortæller om fremmede egne både i scenografi og plantevalg. Haven er udformet således, at man skal pirres og sanse undervejs, at man oplever det tætsluttede løv og de store åbne vidder, grotten og klippefremspringet, det labyrintiske rum og stejle, dramatiske slugter.

På ekspedition mod fremmede egne
Aksel Olsen var ikke kun en passioneret og kyndig kender indenfor planter, men også poet og tegner. Hans bog “Op ad Chinas blaa flod paa plantejagt” der er udgivet i 1934, er et godt eksempel på dette særlige talent. Her beskriver Aksel Olsen landskabelige, botaniske og folkloristiske detaljer om sin rejse langs Kinas floder. Rejseoplevelsen indledes med f0lgende scetning: “Har lceseren lyst til at f0lge med en Tur til ‘China -Himalaya’, Landet mellem Tibet og China, som vi nys saa et Glimt af, det Land, der mere end alle andre lande maa ligne hvad vi forestiller os som Paradisets Have.”

Rejsebeskrivelser er i dag velkendt som dagbogs-form, der formidler m0det med fremmede egne. Det særlige ved denne bog er imidlertid, at Aksel Olsen aldrig har været på denne rejse. Bogen er alene en gengivelse af hans egen forestilling om det fjerne, eksotiske land og dets folk. Derfor er hans minuti0st, medrivende rejsebeskrivelse enestående, ikke kun for sin tid, men som en betagende landskabsfortælling, der ogsa er vedkommende i dag.

Talent og brand
Aksel Olsen beherskede mange talenter som botanisk ekspertise, praktisk viden og flid men ogsa mere kunstneriske talenter. Aksel Olsen kan ogsa i vor tid være et inspirerende forbillede for botanikere og hverdagslivets haveelskere, men også for vor tids ud0vere af kunst og poesi. Med nutidens begreber var Aksel Olsen trendsætter af have og landskab. Gennem viden og omhu formede Aksel Olsen en have med metoder, hvor man bruger blomster og planter som palet i et tredimensionelt landskabsbillede. Haven er derfors ikke kun historisk og botanisk interessant, men afspejler en pionerånd for inspirerende formgivning af havedesign. Derfor er Aksel Olsens Geografisk Have unik og repræsenterer en særlig kulturarv for Kolding og for Danmark.