Geografisk Have har en fin krydderurtehave med forskellige urter, som især før i tiden blev brugt som læge- og medicinurter. Haven er indrammet af en ydre takshæk og et pergola-system beplantet med forskellige slyng- og klatreplanter, bl.a. Klematis, Tobaksplante og Roser.

Krydderhaven er inspireret af tidligere tiders klosterhaver med små brostensomkransede bede. Krydderurtehaven er anlagt i 1976 efter tegning af daværende landskabsarkitekt i Kolding Kommune, Arne P. Kjær.

Krydderurtehytten kan være udlejet til private arrangementer. Der er andre pavilloner i haven, hvor man kan søge ly.