11. september // Der transporteres i tonsvis af køkkenaffald til forbrændingen og haveaffald til kommunens affaldspladser. Lad os få dette guld i jorden i egne haver. Der kommer mere balance og liv i jorden, når den beriges med kompost.

Landbrugs- og miljøchef Svend Daverkosen fra Aarstiderne vil fortælle, hvordan man kan kompostere i en villahave i byen. Du får i dette værksted viden om, hvordan du kan kompostere både køkken- og haveaffald. Der vil både være oplæg og dialog om emnet. Vi skal se på forskellige strukturmaterialer og hvilken sammensætning, der giver en god og brugbar kompost.

Tid: Kl. 17-18.30
Sted: Den økologiske køkkenhave i Geografisk Have eller Væksthuset afhængig af vejret.
Pris: Gratis at deltage og der betales ikke entré til Geografisk Have fra kl. 16.30 denne dag.
Medbring: Medbring gerne lidt materialer i kurv eller i glas fra din have som du gerne vil kompostere.