Café Lykkefund //  I 1920’erne såede havens grundlægger, Aksel Olsen, nogle frø fra den kinesiske rose Rosa Helenae. Af disse frø voksede en klatrerose frem, som havde potentiale. Derfor navngav Aksel Olsen rosen Rosa Helenae ’Lykkefund’. Det blev en af Aksel Olsens største succeser og vi hædrer ham i år (2018) ved at opkalde havens nye café efter lige netop denne rose.

Åbningstider
Fra den 23. marts – 30. september kl. 10-18.
Ved arrangementer kan der være særlige åbningstider.

Caféens menukort
Café Lykkefund er en lille café hvor mad og drikke nydes udenfor på en hyggelig træterrasse. Vi tager imod bestillinger på sandwich med laks, kylling/bacon eller roastbeef til 30 kr./stk. Sandwich skal altid bestilles 1 dag i forvejen. Bestilling på tlf. nr. 79 79 70 00. Se menukort for Café Lykkefund


Have-Tapas
Det er klart en fordel at bestille Have-Tapas forud for dit besøg. Bestilling til min. 2 personer. Ring og bestil på tlf. nr. 79 79 70 00. Have-Tapas indeholder:

– 3 slags pølser, herunder lokal sønderjysk pølse
– 3 slags oste, herunder økologisk langtidslagret Vesterhavsost
– Lille skål med salat
– Friske radiser
– Oliven og hele kapers
– Snack med brucetta
– Minitoast
– 2 lune flutes med smør

Have-Tapas for 2 personer // 125 kr.


Picnic
Har du lyst til at nyde en skøn frokost i Geografisk Have med familien eller vennerne? Gør det nemt – bestil en lækker picnickurv ved havens café, som kan nydes ude i det fri eller i Væksthuset. Picnickurven skal bestilles senest 1 dag i forvejen på tlf. nr. 79 79 70 00.

Bestilling til grupper
Ved bespisning af en større gruppe anbefales det at bestille mad 2-3 dage i forvejen, så caféen kan være leveringsdygtig af den ønskede mad i rette mængde.
Ring til tlf. nr. 79 79 70 00.

Betalingsmuligheder
Der kan betales med Dankort, MobilePay og kontanter.


is-fra-Skarø

Den populære Skarø is kan købes i havens café. Isen er danskproduceret økologisk gourmet-is, der hverken er tilsat konserveringsmidler, kunstige farvestoffer eller aromaer. Isen indholder birkesaft og sukkertang, som booster smagen af de søde bær og andre gode smagsgivere isen indeholder. Så det er unødvendigt at anvende lige så meget sukker i isen, som ved konventionelt producerede is. Dermed kan du nyde den lækre Skarø is med god samvittighed 🙂

Natur Frisk Geografisk Have

Naturfrisk er en serie af økologisk saft, juice og andre lækre drikkevarer, som kan købes i caféen. Naturfrisk drikke er ikke tilsat konserveringsmidler, kunstige farvestoffer og aromaer. Da drikkevarerne fra Naturfrisk er naturprodukter, kan smag og farve variere lidt fra produktion til produktion.


Den Gyldne Hane er nabo til Geografisk Have. Restauranten tilbyder mad baseret på traditionsrige, danske retter lidt inspireret af det franske køkken. Restauranten er en smuk gammel gård i traditionel dansk kroidyl.