2. maj og alle tirsdage i maj /// Fra 2. maj og hver tirsdag hele sommeren mødes vi til  Gardenhood, hvor Geografisk Have giver have interesserede et sted at mødes og dele glæde ved have og natur i samvær på tværs af nationaliteter, alder og køn. Geografisk Have åbner som noget nyt en international køkkenhave, hvor alt hvad vi dyrker er økologisk. Sammen hjælper vi hinanden med at løse de konkrete opgaver i køkkenhaven og lære hvordan en økologisk køkkenhave uden brug af kemi bliver til. Der skal graves, sås frø, sættes kartofler, vandes og luges. Vi arbejder sammen to og to. Du er velkommen til selv at tage en makker med fra en anden nationalitet ellers organiserer vi det på stedet. Man kommer i gennemsnit 2 gange om måneden og det er frivillige fra Praktisk Økologi, der tilrettelægger arbejdet i samarbejde med Geografisk Have.

Børn er meget velkomne. De kan deltage i det praktiske arbejde eller gå på opdagelse i alle de skønne legemuligheder. Du er velkommen til at komme den første gang for at se, om det er noget for dig. Arrangementet gennemføres på baggrund af tilskud fra Integrationspuljen i Kolding Kommune.

Tid: Kl. 17.00 – 19.00.
Sted: Køkkenhaven i Geografisk Have.
Forplejning: Ca. kl. 18.30 serveres lidt mad.
Pris: Du får 50% rabat på årskort med ledsager til haven, det vil sige 150 kr. pr. kort. Det betyder, at du og din ledsager kan besøge haven hele året lige så meget, som I ønsker.
Tilmelding: jette.vangslev@bjert.dk, mobil: 24 20 10 62

Der holdes sommerferie i juli måned og fortsættes indtil 26. september.