Gæst ved Plantemarkedet // Der findes ikke noget hyggeligere end at gå på jagt efter smukke blomster, særprægede planter og andre fine skatte til haven. Gør gode og unikke fund ved Plantemarkedet i Geografisk Have, som er et af de absolut bedste plantemarkeder i Danmark. Markedet er et besøg værd alene for den gode stemning.

Det store og meget populære Plantemarked afholdes hvert år på Grundlovsdag den 5. juni. Markedet har udviklet sig til at være en af de største attraktioner for havefolk fra nær og fjern. Når markedet åbner kl. 10.00 står der allerede flere hundrede og venter på at kaste sig over boderne.

Plantemarkedet har en fantastisk atmosfære og en masse boder med mange forskellige varer. Professionelle står side om side med private stadeholdere, alle med passion indenfor hver deres felt. Der er rig mulig for at gøre gode fund af smukke, særprægede og unikke stauder, roser, buske og træer. Derudover kan man også finde pileflet, skulpturer, brugskunst og redskaber til haven samt spiselige delikatesser.

Spring køen over – klik her og køb din billet online
Årskort til Geografisk Have eller medlemskab af Geografisk Haves Venner giver gratis adgang til Plantemarkedet. Medbring dokumentation hvis du køber en pensionist- eller studenterbillet i form af f. eks. sundhedskort/sygesikringsbevis eller studiekort. Børn under 18 år har gratis adgang.

Planteauktioner
I løbet af dagen er der mulighed for at gøre en god handel på auktioner, der indledes henholdsvis kl. 11.00 og 13.00. Her kan bydes på stauder, buske, træer og andre haverelaterede emner – doneret til auktionen af planteskoler og plantehandlere.

Plantemarkedet arrangeres i samarbejde med Geografisk Haves Venner. Overskuddet fra plantemarkedet går ubeskåret til Geografisk Have.

Havens Café Lykkefund tilbyder lette retter som sandwich, kage og kaffe/te, som du kan nyde i haven, f.eks. udenfor i det fri eller i havens Væksthus. Der kan også købes is, slik og vand. I nærområdet af markedet ligger desuden Kolding Miniby og restaurant Den Gyldne Hane.