16. oktober 2018 // Fermentering er en ældgammel metode til at udvikle smag, konservere uden kemi, forædle grøntsagerne og undgå madspild. Lad børn eller børnebørn være med til at skrælle, snitte, rive og massere grøntsager ved denne familievenlige workshop.

Der er masser af praktisk arbejde og meget lidt teori. Der udleveres grøntsager m.v. til alle og man skal forvente, at man kan lave 2-3 glas.

Sted: Væksthuset i Geografisk Have
Tidspunkt: kl. 10.30 – 11.30

Pris: 100 kr. pr. person. Børn under 10 år er gratis og der kan max. være 1 barn pr. voksen.
Tilmelding: senest torsdag den 11. oktober til info@geografiskhave.dk eller sms til 23326524
Max. deltagerantal: 16 personer, incl. børn (“først-til-mølle-princippet”)

Medbring: Skærebrætter, knive, skrælleknive og skåle samt et par glas. Alle syltetøjsglas med skruelåg kan bruges. De skal være helt rene og skoldede.

Underviser, Birgit Brink Lorenz, der har fermenteret i 30 år og er en rutineret underviser.

Havens Café Lykkefund er åben alle weekender i oktober og alle hverdage i efterårsferien.