25. september // Har du lyst til at lære, hvordan du på en enkel måde kan fermentere (gære) dine grøntsager? Metoden kendes fra f.eks. sauerkrat.

Ingrid Kay står i spidsen for dette værksted, hvor du bliver præsenteret for fermentering (mælkesyregæring) som metode til at forarbejde og opbevare grøntsager. Du kommer til at snitte og rive efter grundig instruktion og med grøntsager fra den økologiske køkkenhave i Geografisk Have.

Du får en række lækre smagsprøver, som Ingrid har med. Der er masser af inspiration at hente til gode timer i have, i køkkenet og ved bordet, når resultaterne skal nydes hen over vinteren.

Tid: Kl. 17-20
Sted: Væksthuset i Geografisk Have
Max. deltagerantal: 20 efter først-til-mølle-princippet
Tilmelding: Send sms-besked til 23326524 eller mail til info@geografiskhave.dk
Pris: 50 kr./person.

Hjemmearbejde/forberedelse: Inden værkstedet 25. september skal du skal have læst: info om fermentering
Medbring: Skærebræt, urtekniv, urteskræller, en stor kniv, en solid grydeske, råkostjern eller mandolinjern eller lignende samt 2-3 glas på ca. 1/2 liter med patentlåg eller skruelåg. Har du en digital vægt, må du gerne tage den med også.

Geografisk Have sørger for grøntsager, store skåle, som skal anvendes i værkstedet i processen samt vaskebaljer med vand. Ingrid Kay medbringer salt og krydderier.