16. okt. /// Sjove udendørs aktiviteter. Det er æbletid og hvis du har overskud af æbler, som er egnet til æblemost, kan du tage dem med og låne havens æblemostpresser. Du kan også komme forbi og få en smagsprøve.

Dagens program
Kl. 11-13: Æblemostpresning, smagsprøver uddeles.
kl. 13-15: Pres dine egne æbler (husk rigeligt med flasker).
kl. 12.30-14.30: Bål optændes til snobrød.

Tag børn, børnebørn eller vennerne med til en god tur i haven. Vi er nu nået til den del af sæsonen, hvor der er fri entré for alle gennem den lille port ved havens hovedindgang. Den er åben hver dag fra kl. 9-18. Havens café er åben fra kl. 11-15 takket være de flittige frivillige fra Geografisk Haves Venner. I havens café kan der købes sandwich, kage og drikkelse samt snobrødsdej.