Alpacaen er et tamdyr. Man ved fra dna analyser, at vicunjaen er dens stamfar. Inkaindianerne opdrættede alpacaer allerede for 2500 år siden, og alpacaen var en vigtig forudsætning for, at inkarigets kultur og økonomi kunne blive så veludviklet. Inkaerne udnyttede både ulden, mælken, kødet, skindet og ekskrementerne, der kan tørres og bruges som brændsel. Nu holdets alpacaen mest for pelsens skyld, som er ekstrem tyk og giver en fin varm uld, som bl.a. bruges til tøj og tæpper.

De tamme alpacaflokke strejfer frit omkring i Andesbjergenes høje egne, skove og på kystsletterne. Alpakaen er sociale dyr, der lever I grupper bestående af en territorial han, hunner og deres unger. De er venlige, rolige, intelligente og meget observerende. De bryder sig ikke om fremmede i deres område (andre alpacer eller mennesker), og advarer om eventuelle farer ved at trække vejret med en høj skarp lyd.

Alpacaerne kan fra undertiden finde på at angribe/sparke mindre predatorer og andre, der trænger ind på deres område. Den mest kendte forsvarsteknik er dog deres karakteristiske spytten. Alpacaen har nemlig, som dens slægtninge vicunjaen, guanacoen, og lamaen, den specielle egenskab at spytte, når de skal forsvare sig. I virkeligheden hoster de et halvfordøjet stinkende maveindhold op gennem både næse og mund og kan ramme med stor træfsikkerhed.

Udbredelse/levested
Alpakaen er et husdyr og har en naturlig udbredelse. Den menes at være domesticeret fra den vilde stamform vicuñaen i Peru for flere tusinde år siden. Sidenhen har mennesket spredt alpakaen til store dele af Sydamerika.

FAKTA ///
Vægt 80 kg
Højde/længde 90-130cm høj, 120 lang
Levealder 20 år
Drægtighed/rugetid 330 dage
Antal unger 1
Kønsmoden 2 år
Føde Græs