Lørdag 26. maj // 100 år i Aksel Olsens univers fejres med fokus på hans store viden, interesse og passion for planter. Planter der kan dyrkes, planter der kan gro, planter der kan sælges og planter der kan tegnes. Planter fra hele verden.

Se programmet med alle årets aktiviteterne i anledning af jubilæet på forsiden.

kl. 10, 11 og 12  –  Lars Birck, teamleder og botaniker fra Københavns Universitet og Niels Melballe, gartner og formidler fra Geografisk Have, viser rundt i Aksel Olsens private have. Turen varer ca. 45 minutter. Pris: 50 kr. pr. person incl. kaffe. Max. 20 personer pr. tur. Tilmelding: nødvendig på info@geografiskhave.dk eller sms 23 32 65 24. Tilmelding senest onsdag 23. maj. Prisen inkluderer ikke entré til Geografisk Have.

Fra scenen i haven (for alle havens gæster)
kl. 15.00: Velkomst ved Borgmester Jørn Pedersen og formand for bestyrelsen Ove Lauridsen.
kl. 15.10: Forfatter Helle Juel fortæller om Aksel Olsen ud fra på bogen ”Iværksætterne”.
kl. 15.30: Stadsarkivar Lene Wul giver en status for arbejdet med arkivalierne fra Aksel Olsen.
kl. 15.40: Lars Birck, teamleder og botaniker fra Københavns Universitet, fortæller om registreringen af planter i Aksel Olsens private have.
kl. 16.00: Pause.
kl. 16.15: Søren Ryge Petersen giver festforelæsning: “Min geografiske have – 70 års havevandringer – fra kålgården i Sydslesvig til birkelunden på Djurland”.
kl. 17.00: Mungo Park Folkekor giver koncert (fra telt i haven).
kl. 17.30: Tak for i dag.

Pris: Det koster ikke andet end entré til haven at opleve ovenstående program. Man er dog velkommen til at donere et beløb til havens videre udvikling. Hør nærmere i havens reception.